Juniorklub
Juniorklub
Vi mødes hver tirsdag 18.30-20.00 i konfirmandstuen. Dog ikke i skolernes ferier.
4 gange om året har vi juniortræf, hvor vi begynder med at lave mad og spise sammen. Disse aftener er kl. 17.30-20.00. Det koster 75,- pr. halvår at være med. Denne pris dækker alle udgifter – f.eks. svømmebadet og fællesspisning. Nr. Løgum Juniorklub er en del af kirkens børnearbejde i Nr. Løgum sogn og er som sådan med i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Hvert år ved generalforsamlingen vælger vi 3 repræsentanter til børnerådet, som sammen med lederne laver halvårsprogram.
Se programmet ved at klikke på overskriften, få det i klubben, i kirken eller hos Lars Birkmose, tlf. 24 93 56 86.
Juniorklub forår 25
Juniorklub forår 25
Se programmet her
17/6 Juniortræf med cykel-ringridning og fælles mad
Juniorklubben havde sidste gang før sommerferien, så der var cykelringridning og spagetti med kødsovs. Wijna fortalte bibelhistorien om Zakæus, som juniorerne var med til at opføre undervejs.
8/4 Påskekrea
I aften stod der Påske-krea i programmet. Wijna startede med at fortælle så levende om de to kvinder, der kom ud til Jesu grav, og opdagede, at han var opstået. Bagefter kunne alle lave deres egen grav, som er tom. Og så havde Karina fundet en masse påskeklip frem, som man også kunne lave.
25/3 På besøg hos Wijna
I dag var vi på besøg hos Wijna på gården. Her fik vi en andagt, mens vi sad i halmen sammen med kattene. Vi så malkestalden og køer, heste og kalve. Og Wijna havde hollandsk ost, som vi måtte smage og hun havde lavet saft, varm kakao, æblekage, knækbrød.
18/3 Vi får besøg af Rudolf
I aften havde vi besøg af Børnekonsulent Rudolf. Han startede med en andagt, og derefter havde han lege og konkurrencer, som vi alle deltog i.