Messy Church i Nørre Løgum kirkes menighedslokaler på Nørregade 7!
Mad, hygge og spændende aktiviteter for børn og deres forældre. Det er hovedingredienserne i Nørre Løgum kirkes tilbud til børnefamilier.
”Vi har lavet et arrangement, der er målrettet de mange helt almindelige børnefamilier i området. Derfor slutter vi så tidligt, at man kan komme hjem med børnene omkring sengetid, og derfor er der aktiviteter for alle aldre”, fortæller sognepræst Bent Oluf Damm, der er blandt initiativtagerne til det nye familie-arrangement i Nørre Løgum kirke.
Arrangørerne håber, at mange børnefamilier har lyst til at møde op til en sjov aften i konfirmandstuen, hvor maden bliver serveret, opvasken taget, og hvor børnene kan lege med hinanden og hele familien hygge sig med fælles aktiviteter.
”Som kirke skal vi være noget for hele sognet – også de børnefamilier, som normalt måske har svært ved at passe ind i kirkens rammer. Derfor starter vi dette tiltag, som måske er lidt mere rodet og larmende end kirken normalt er, og hvor alle kan komme fuldstændig, som de er. Vi håber, at mange familier, med børn i alle aldre, vil opleve det som en hjælp og et pusterum i en travl hverdag”, fortæller præsten.
Der er planlagt Messy Church ca. en gang om måneden. Programmet vil hver gang være: Drop-in kl. 16.30, aktivitet kl. 17.00, bibelhistorie kl. 17.45 og spisning kl. 18.00.
Spørgsmål og forhåndstilmelding kan rettes til sognepræst Bent Oluf Damm på tlf.: 74 74 33 43 eller kirkemedarbejder Birte Møller på tlf.: 29902409.
Nr. Løgum kirkes konfirmandstue, Nørregade 7, 6240 Løgumkloster.
Se datoer for forår 2021

2. oktober Saulus' omvendelse
Vi hørte om Saulus, der forfulgte Jesus, og pludselig mødte ham og kom til tro.
Aktiviteterne var at skrive bønner på sten og klippe en masse blade, som skal bruges til BUSK gudstjenesten 25. oktober.




4. september: om Gideon
Gideon skulle kæmpe nogen kampe for Gud. Selvom han ikke selv syntes han kunne, hjalp Gud ham til at vinde. Vi havde aktiviteterne: gladiatorkamp, det muntre køkken og man kunne også lave Gideons horn eller engle. Og så lavede Laura og Ingvard den lækreste suppe til os.




